Ligtorne

En ligtorn er et område på foden – oftest tæerne og forfoden, hvor der er hård og forhornet hud, som kan give smerter, fordi den trykker på nervespidserne. I nogle tilfælde kan der opstå sår. Ligtorne kan forveksles med vorter.

Årsagen til ligtorne kan være forkert fodtøj, der generer og belaster en afgrænset del af huden på foden. Ligtorne kan også skyldes tungt arbejde, overvægt eller fejlstillinger på f.eks tæer eller en nedsunken forfod. Huden forsvarer sig mod et vedvarende tryk, ved at gøre huden tykkere. Der kommer ofte en hård kerne i midten af den fortykkede hud, som mærkes som en torn i underhuden.

Fodterapeuter fjerner ligtorne på en sikker og skånsom måde, og kan vejlede og hjælpe patienten i forhold til at undgå en ny ligtorn. Hos Skals Fodterapi har vi stor erfaring i beskæring og behandling af ligtorne. Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 53636078 for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig, hvis du har fået en eller flere liftorne.

Ligtorne kan også forekomme mellem tæerne, og kan være meget smertefuld.