Fodstatus for diabetikere

Diabetikere skal være særligt opmærksomme på deres fødder på grund af øget risiko for en række senkomplikationer

Hvis ikke disse senkomplikationer forebygges og behandles effektivt, risikerer man som diabetiker alvorlige lidelser som fodsår og amputationer.

Fodstatus er en meget grundig undersøgelse, der består af en række delundersøgelser, som alle er med til at belyse diabetikerens fodsundhed og giver status på en række risikofaktorer.

Fodterapeuten foretager en række tests og undersøgelser. Blandt andet undersøges nogle af de sanser, der er vigtige for fødderne; bl.a. føle- og vibrationssansen. Fodterapeuten kigger også efter forandringer i hud, neglenes tilstand ligesom der undersøges for mobilitet og kredsløbsforstyrrelser. Endelig foretages en grundig undersøgelse af, om diabetikeren har fejlstillinger i fødderne. Dette er særligt vigtigt, da ubehandlede fejlstillinger kan være med til at fremprovokere fodsår.

Hos Skals Fodterapi vejleder vi dig om forebyggelse af senkomplikationer

En vigtig del af fodstatus er at give vejleding til patienten i forhold til egenomsorg, fodtøj og forebyggelsen af senkomplikationer.

På baggrund af den gennemførte fodstatus stratificeres patienten i gruppe 1 – 4 alt afhængig af føddernes tilstand. Denne stratificering bruges som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af en individuel behandlingsplan og fungerer derfor også som pædagogisk værktøj over for patienten. Endvidere har stratificeringen betydning for patienten i forhold til, hvor mange behandlinger der gives offentligt tilskud til.

Undersøgelsen indeholder ingen behandlinger.

Fodstatus skal gennemføres en gang om året.
Kontakt Skals Fodterapi på telefon 53636078 for bestilling af tid til en fodstatus for diabetikere. Skals Fodterapi er beliggende i Skals, som ligger ca. 12 km nord for Viborg. Der er parkering lige foran klinikken og da fodklinikken ligger i stueetagen er der ingen trapper og dermed nem adgang for alle. Vi har mange klienter til forskellige fodbehandlinger, som kommer fra hele lokalområdet, lige fra Aars og Møldrup til Løvel, Rødding og Viborg.